Frederiksberg Criterium er et spektakulært cykelløb i hjertet af Frederiksberg.
Løbet køres som et crit-løb, så du kan opleve rytterne igen og igen, når de passerer dig ad flere omgange på den korte rute.
Målområdet og opløbstrækningen er naturligvis på selveste Frederiksberg Allé, og der køres tre løb:
ELITE DAMER
FIRMALØB
Jakob Fuglsang stiller til start ved Frederiksberg Criterium.
Dermed kører han sit allersidste cykelløb på Frederiksberg Allé d. 17. august.
Jakob har haft en forrygende flot karriere og har store sejre i kufferten, med sejre i Critérium du Dauphiné, Liège–Bastogne–Liège og Il Lombardia og er desuden den eneste dansker, som tre år i træk har stået som vinder af Post Danmark Rundt.
Kom og sig farvel og vær med til at fejre hans fantastiske karriere og exit i én stor cykelfest!
Til Frederiksberg Criterium d. 17. august kan du komme helt tæt på Mads Pedersen - en af Danmarks absolut største cykelprofiler - når han kæmper mod resten af feltet i det publikumsnære byløb.
Med masser af sejre i benene, vil den tidligere verdensmester og nuværende superstjerne gøre alt for at køre først over stregen på Frederiksberg Allé.
Kom og oplev Mads P. igen og igen på rundstrækningen på Frederiksberg!
Frederiksberg Criterium køres som et crit race, på en 4.2 km rute rundt om Frederiksberg Have, og med start og mål på Frederiksberg Allé.
På grund af den kortere rute, så er gennemsnitshastigheden i et crit race som Frederiksberg Criterium, også højere end i et almindeligt landevejsløb.
Ruten har mange tekniske sving, og man vil ofte se aggresive accelerationer ud af svingene og mange steder på ruten og naturligvis i målområdet.
Et criterium, ofte kaldet et "crit" eller "crit-løb", er et kort og intensivt cykelløb, der køres på en rundstrækning i et byområde eller på afspærrede veje. Ruten består af flere skarpe sving, hvilket gør løbet teknisk krævende og eksplosivt.
Løbet er præget af høj fart, aggressiv kørsel og konstante accelerationer, hvilket stiller store krav til rytterens teknik, udholdenhed og taktiske evner.
Frederiksberg Criterium foregår naturligvis på Frederiksberg.
Den 4.2 km lange rute har start- og målområde på Frederiksberg Allé og der køres rundt om Frederiksberg Have ad følgende veje: